Relancering af NemRefusion

Oplev forbedringerne helt tæt på, når vi demoer den nye løsning.

Tid: 

16. marts 2023 - 12:45 til 16:15

Sted: 

Charlottenlund Slot, Jægersborg Allé 1, 2900 Charlottenlund, eller på Teams.

Relateret til:

Tilmelding: 

Det er både muligt at deltage fysisk og online. Du kan tilmelde dig via linket her.

Opdateret den 18. april 2023

Find materiale fra arrangementet her.

---

Efter sommeren 2023 lanceres en ny version af NemRefusion. Den nye og moderne løsning, NemRefusion 3.0, er udviklet fra bunden og lever op til de krav, der stilles til selvbetjeningsløsninger i 2023. I udviklingen af løsningen har Edora og KOMBIT haft særligt fokus på brugervenlighed og driftsstabilitet.

I den forbindelse inviterer Edora og KOMBIT interesserede aktører til en live demo af NemRefusion 3.0, hvor også beslutningen om et udvidet testforløb, pilotdrift, plan for implementering og udrulning samt den kommende support vil blive præsenteret.

For at sikre en gnidningsfri overgang fra version 2.0 til 3.0, er det blevet besluttet, at udvalgte virksomheder og a-kasser får adgang til NemRefusion 3.0 i en pilotfase, så vi sikrer en kontrolleret opstart i tæt dialog med kommunerne og Udbetaling Danmark. Det betyder, at både NemRefusion 2.0 og 3.0 for en kort periode vil være i drift samtidig.

Program

12:50 Ankomst og registrering

13:10 Velkommen
v/ Mads Hedegaard, Adm. direktør i Edora.

13:20 Tillykke fra IT-Branchen
v/ Natasha Friis Saxberg, Adm. Direktør (IT-Branchen).

13:30 Demo af NemRefusion 3.0
NemRefusion er den største selvbetjeningsløsning på virk.dk. Det er derfor vigtigt, at løsningen går forrest, når det gælder brugervenlighed, Det Fælles Designsystem, WCAG 2.1 AA og brancheførende designprincipper. Vi demonstrerer den nye løsning, som skal gøre det endnu nemmere for landets virksomheder, a-kasser og selvstændige at indberette og søge om syge- og barselsdagpenge samt refusion for en række jobordninger via NemRefusion 3.0.
v/ Jeppe Kaare Larsen, Tech Lead i Edora.

14:30 Pause m. kaffe og kage

15:00 Udrulningsplan og implementeringsstrategi
NemRefusion er en samfundskritisk løsning, som potentielt anvendes af alle danske virksomheder, a-kasser og selvstændige, og som danner grundlag for de udbetalinger kommunerne og Udbetaling Danmark foretager på bl.a. syge- og barselsdagpengeområdet. Det kræver en koordineret og gennemtænkt udrulningsplan og en implementeringsstrategi, der tager højde for, at alle interessenter er velinformerede og ved, hvornår de skal gøre hvad og ikke mindst hvordan. Derfor gennemgår vi udrulningsplanen og implementeringsstrategien for NemRefusion 3.0 med alle de centrale milepæle.
v/ Line Mortensen, Projektleder for NemRefusion 3.0-projektet i KOMBIT, og Brian Perri, Implementeringskonsulent i KOMBIT.

15:30 Servicedesk - hvordan bliver det nye setup?
Vi gennemgår den fremtidige servicedeskoplevelse for NemRefusion 3.0, herunder hvordan servicedesken vil være tilrettelagt, og hvordan vi tænker servicedesignet.
v/ Beinta Fjeldvig, Direktør for support i Edora.

16:00 Tak for i dag

16:15 Rundvisning på Charlottenlund Slot og øl/vin i Slottets kælderlounge
v/ Christian Claudio Apostoli, Kunsthistoriker på Charlottenlund Slot.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektleder
3268 0410